Projektinfo for Knud Højgaards Hus, januar 2025
Starten på et nyt kapitel !
Efter længere tid med bulder og brag, er vi nu færdige med saneringen af det gamle lejemål på hjørnet af Kultorvet. Vi er derfor nu i fuld gang med at etablere rammerne for det nye butiksareal, som bliver et helt nyt kapitel.
Oprindeligt lå her en benzintank med værksted og butik, og dengang var Kultorvet én stor parkeringsplads. Sidenhen blev benzintanken nedlagt, arealet blev konverteret til restaurant og over tid blev bilerne fjernet, springvandet etableret, så vi i dag har en dejlig plads, midt i København.
De nye, lyse lokaler vil være et nyt kapitel til historien, og med en indretning der ligger langt fra fortidens benzintank. Med vinduesfacader mod både Kultorvet og Hausergade og knap 5 meter til loftet, får lokalerne mange spændende indretningsmuligheder. Der vil være adgang til både mezzanin og kælderarealer, hvilket yderligere øger potentialet for en helt særlig indkøbsoplevelse.
Vi forventer at lokalerne vil være klar til udlejning i foråret 2025, og ser frem til at kunne byde jer velkommen til de nye faciliteter og håber, at I vil finde dem både inspirerende og funktionelle.
Ønsker du at leje butikslokaler?
Når ombygningen er færdig, vil der være attraktive butikslokaler til leje i bygningen. Lokalerne er perfekte til enhver form for detailhandel, og de vil tilbyde en unik atmosfære i et centralt beliggende område.
Hvis du er interesseret i at leje et af butikslokalerne, er du velkommen til at kontakte Copenhagen Retail, Ole Hammershøj, på oh@copenhagenretail.dk eller telefon 20207104 for at høre mere. Vi er sikre på, at du vil blive begejstret for de muligheder, som lokalerne tilbyder.
Vi ser frem til at byde nye lejere velkommen til bygningen!
